Et industrifremstød i særklasse: Københavns Frihavn stod færdig i 1894 og udgjorde et konkurrencedygtigt modspil til Hamborg og Kielerkanalen.
Historicisme og ingeniørskab: Arkitekten Vilhelm Dahlerup og ingeniøren H.C.V. Møller fik sammen til opgave at udforme og anlægge det nye havneområde efter tysk industrielt forbillede og med afsæt i historicismens træk.
En first mover i dansk arkitektur: De hvælvede lofter i kælder- og stueetage, der præger Langelinieskurets indvendige udtryk, er et af dansk arkitekturhistories første eksempler på Monierbuer – hvælvinger i armeret beton.
Industri og promenade går hånd i hånd: I 1848 blev havneområdet fra Kastellet ud til Kalkbrænderihavnen gjort offentligt tilgængeligt. Her kunne Københavns borgerskab spadsere langs vandet og vise søndagstøjet frem.
Industrien skulle ikke stå i vejen for kulturen: Med respekt for Københavnernes tradition blev nye stier og parker anlagt.
Fra Langelinieskurets forhøjede promenadedæk kunne Københavnerne nyde bølgernes vuggen og Frihavnens virksomme leben.
