Dehns Palæ

Frederiksgade 17 / opført 1752-1756

Elitens foretrukne
Rokokopalæet opkaldes efter Friedrich Ludwig baron von Dehn og opføres som en del af arkitekten Eigtveds ambitiøse planer for Frederiksstaden. Lyse facader, hvidmalede vinduer og et markant sort mansardtag spejler sig i tvillingen Bernstorffs Palæ på den modsatte side af Frederiksgade.

Gehejmeråd von Bernstorff og baron Dehn får de attraktive grunde foræret og fritages for 30 års ejendomsskat mod at bygge to identiske palæer, som både komplimenterer det nye Amalienborg og flankerer aksen fra slotspladsen mod Frederikskirken.

Kirkens grundsten er lagt i 1749 under Frederik V, men det er først, da finansmanden C.F. Tietgen i 1874 -1894 finansierer færdiggørelsen, at kirke og kuppel finder den form, vi kender i dag – efter næsten et århundrede i en tilstand af nærmest ruin og adskillige aldrig realiserede forslag ved tidens arkitekter, blandt andre også C. F. Harsdorff; manden bag vores Harsdorffs Hus på Kongens Nytorv.

I palæet bor prinsesse Louisa Augusta, ’uægte’ datter af Dronning Mathilde og livlægen Johann Friedrich Struensee i en tid med familien. Hendes tre børn er født på matriklen; datteren Caroline Amalie bliver siden dronning af Danmark.

Rokokoherligheden får følge af klassicistiske elementer og empirestil, da den skotske absentée planter og slaveejer Christopher Mac Evoy i 1818 sætter palæet i stand for svimlende summer og dermed skaber det hus, vi kender i dag.